Minna (I)

Eigar1894 Olaf S. Brandal, Johan H. Brandal, Ole S. Brandal og Peter S. Brandal, Brandal
Seinare vart Peter S. Brandal eineeigar
Fartytypeskøytegaleas
HeimehamnBrandal
ByggeverftHans Mehus, Halsnøy, Hardanger
Byggeår1894
ByggematerialTre
Mål i lengde, byggeår56,7 fot
Mål i lengde etter ombygging78,4 fot
Mål i breidde, byggeår18,1 fot
Mål i breidde etter ombygging19,4 fot
Mål i djupne, byggeår7,4 fot
Mål i djupne etter ombygging7,9 fot
Tonnasje39,38 brt 1894
78,40 brt 1908
Maskin, orginaltsegl
Maskin, ny1908 Brunholmen MV
SkipperarPeter S. Brandal (1894-1911)
Johan S. Brandal (1914-1915)
Johan P. Brandal
Anders Lillebø
Peder Hjelle (1912-1913)
Ole Rebbestad (1917-1918)
Sverre P. Brandal (1916)
Ombyggingar Verft1898 Forsterka til ishavsfangst
1908 Forlengd med 12 fot og montert dampmaskin ved Florvåg verft i Ålesund
ForlistForliste i Stretet 5. juli 1918
Utfyllande opplysningar

Bygd som fiskeskøyte, og var første gang på torskefiske i 1895. Fangst dette året var 8500 torsk,12,5 tønne lever og 8 tønner rogn. Dei dreiv då linefiske med 4 dorryar.

Utrusta for selfangst 1898, og var første skute på selfangst frå Brandal. “Minna” sette kursen inn i isen omlag 100 mil vest for Svalbard. Fangsten var heller laber, men det kom seg då dei gjekk nærare Svalbard. Då dei hadde levert i Tromsø var det berre 3 større skuter som hadde hatt meir fangst enn “Minna” dette året. Dei hadde: 30 kvalross, 132 storkobbar, 327 sel, 2 levande og 8 døde isbjørn, 7 reinsdyr og 150 tønner spekk. Skytterane var frå Tromsø dette første året. Fangstleiar var Kristian M. Sørensen, Tromsø og skyttar Nils Adrian Lævanger.

Saman med “Havfruen” inn til kysten av Grønland i 1900 og hadde med 70 døde og 10 levande isbjørn heim. (på begge skutene). Dei hadde og med 5 levande moskus som dei selde til ein dyrehage i Antwerpen, og ein levande rev som stakk til fjells på Brandal. Dei hadde også 16 tønner med salta laks.

I 1902 hadde “Minna” med seg ein turist på selfangst. Det var den unge eventyraren H.W. Sundt som hadde betalt seg med. Håpet hans var å overvintre på Grønland i lag med ein av skyttarane på “Minna”. Men det vart ikkje slik, og Sundt var svært skuffa. Men Sundt fekk skyte 5 isbjørn og vart strålande fornøgd med dette. Til pressa fortel han etter heimkomsten om livet ombord når det ikkje var fangst: “Da spilte vi kort, sang og musicerede. Der klang violintonerne så vakkert i polaregnes stillhed. Så holdt vi præmieskydning, øvede oss rigtig ordentlig. Stellet ombord var meget godt. Det stod langt over hvad jeg havde ventet.

Disse brandølinger er overmåde renslige folk, og der hersker særdeles godt kameratskab mellom dem.

Jeg havde anledning til at se mig om også på andre isavsfartøyer, men der var det dårlig med rensligheden. Vi havde også en udmerket flink stuert som skaffede os ferskt brød 3 gange om ugen og lavede aldeles fortræffelig mad til os. De ser vel også, at jeg er fed som en galte”.

1903: Etter selfangsten var “Minna” på sildefiske i Nordsjøen med garnlenkje på 40 garn. Sildefangsten blei levert i Bergen

I 1907 har “Minna” store problem med å komme inn i isen, med berre segl, skipper Brandal bestemmer seg då for å sette inn motor. Denne kom inn i 1908, og skuta vart også ombygd og forlenga.

I 1908 hadde “Minna” årets største fangst då ho kom heim med 1000 selungar, 4 levande og 21 døde isbjørn, 1 levande og 40 døde kvalross. Den levande kvalrossa vart seld til ein dyrepark i Tyskland.

I 1910 hadde også “Minna” flåtens største selfangst då dei kom heim med 4000 sel.

Ved forliset 5. juli 1918 vart mannskapet  berga og delt på skutene “Løftingen”, “Signalhorn” og “Aarvak”. (Alle frå same rederi)

«Minna» si siste reise.

Dagbok «Minna» til ishavet 1918

Onsdag 29. mai 1918

Ligger tilankers i Aalesund. Medisinkisten om bord kommen. Vind SWstlig

Kl. 11 form lettet og gaar nordover leden til Kristiansund

Torsdag 30de mai

Kl. 8 emd kommer vi til Kristiansund og der fortøied

Fredag er det storm av Nvest

Lørdag er vinden avtagende og der korigeres og alt gjøres klart til at gaa.

Søndag den 2den juni

Kl. 1 emd er man klar og man gaar nordover leden for at gaa ut Romsdalsfjorden. Vinden laber NWstlig. LS (Lens skip).

Kl, 9 sættes loggen og alle seil lettes. Vind nordlig, kurs NW+W Regntyk luft. LS

Kl. 8 emd Luften klarner. LS

Mandag 3je juni

Kl. 1 klar luft med fint veir. Vind OSO. LS

Kl. 12 emd overskyet luft. LS Vind stille SW

Tirsdag 4de juni 1918

Kl. 1 Overskyet Vind NW

Kl. 4 emd vinden (??) tiltagende LS

Kl. 12 emd Topseilet berget ind. LS

Onsdag 5te juni 1918

Kl. 3 kommer det taake Vind WSW

Kl. 9 vinden er avtagende LS

Kl. 4 emd blir det stille LS

Kl. 8 fremdeles taake, faaet sydlig vind LS

Torsdag 6te juni 1918

Kl. 1 Vinden gaar sig Sweslig fremdeles taake.

Kl. 5 Vinden tiltar i styrke. LS

Kl. 12 tages storklyver ind og mellem klyveren settes i stedet. LS

Kl. 4 emd vinden avtar samtidig som taaken letner. LS

Kl. 11 emd blir det stille med disig luft kl. 10 faaet Island i sigte i SW

Kl. 12 emd hales loggen ind for godt, samme kurs fortsætter

Fredag 7de juni 1918

Kl. 3 faaet østlig vind med regn og disig luft. LS

Kl. 1 faaet iskanten i sikte Vinden friskner til kuling saa man legger ind 2 rev i storseilet og ligger bak. Det er tykke med regn. LS

Kl. 5 Vinden gaar sig NOstlig og løyer lit det er snekave

Kl. 6 blaaser dei av kjelen for at halde kjelsjau Dekkspumpene undersøkes og er i orden. LS

Til Laurdag middag den 8de juni 1918. Det er fremdeles kuling av NO med snekave saa man ligger bak oppe under iskanten. Utpaa formiddagen letner det og blir nogenlunde klart. LS

Til søndag middag den 9de juni 1918 kl. 2 om emd er man førdig med kjelesjauen og man begyndet at gaa vestover langs iskanten. Der er ingen dyr at se det er fint veir LS

Til mandag middag den 10de juni 1918 kl. 9 om emd faar man kuling av SO med regn. Man legger ind to rev i storseilet og ligger bak om formiddagen spakner vinden og gaar sig S westlig LS

Til tirsdag middag den 11te juni 1918 vinden er fremdeles SWlig med svær dønning fra samme kant Det er tung disig luft LS

Til onsdag middag den 12te juni 1918 vi gaar fremdeles vestover langs kanten Vi har faaet 2 dyr. Veiret er fint med vindstille og dønning fra SW alt vel LS

Til torsdag middag den 13de juni 1918 vi går fremdeles vestover det er fint veir stille. Kl. 8 fmd preiedes S/S ?? den hadde ingen fangst. Alt vel vi har faaet 4 dyr LS

Til fredag middag den 14de juni 1918 vi gaar fremdeles vestover langs iskanten som er tet fremdeles Vi har faaet 4 dyr Veiret er fint med stille alt vel LS

Til lørdag middag den 15de juni 1918 vi gaar med sagte fart vestover. Preiet Veidemann Furenak og Islys de hadde ingen fangst. Utpaa formiddagen oppdager man fangst inne i isen, men den er teit saa det er umuligt at komme ind. Om formiddagen preiedet ogsaa Jopeter den hadde ingen fangst Veiret fint stille alt vel L.S.

Til søndag middag den 16de juni 1918 vi ligger stille inde i en bugt sammens med en del andre for at se um isen begynder at slakne Kl. 1 fmd kommer det taake med regn Stille alt vel LS

Til mandag middag den 17de juni 1918 Vi ligger fremdeles stille paagrund av taake Om formiddagen letner taaken mand ser fangsten men kan ikke komme til. Vi gaar da vestover sammens med Jopeter Alt vel L.S.

Til tirsdag 18de juni 1918 Taaken vedvarer fremdeles faaet 1 gris utpaa formiddagen legger vi os stille. Ostlig vind kjøle alt vel L.S.

Til onsdag middag den 19de juni 1918 Det er taake med regn fremdeles, om eftermiddagen forsøkte vi at gaa ind i isen men det blev tet saa vi maatte gaa ut igjen vi fik 1 gris. Om formiddagen blir det en kjøle fra SW vi begynder at gaa med sagte fart østover Alt vel L.S.

Til torsdag middag den 20de juni 1918 vi gaar fremdeles med sagte fart østover Det er tung luft med regn Vinden er gaaet sig N ostlig. Alt vel L.S.

Til fredag middag den 21de juni. Vi gaar fremdeles østover. Tett taake om eftermiddagen og

Fremover natten og morgenen kommer vi ind i en bugt med slak is taaken letter lit og vi gaar ind, men det er ingen dyr. Alt vel L.S.

Til lørdag middag den 22de juni 1918 vi gaar østover har været ind i etpar bukter med slak is, men ingen dyr Det er let bris fra Nwest saa vi til dels bruker bare seilene. Alt vel. L.S.

Til Søndag middag den 23de juni 1918 utpaa eftermiddagen blir det stille vi ligger stille utover natten om morgenen begynder vi at gaa med sagte fart østover igjen. Der er ingen dyr at se. Alt vel L.S.

Til mandag middag den 24de juni 1918 om eftermiddagen preies Signalhorn og Ris de kommer vestover de hadde ingen ting faaet siden de kom i Strætet Om natten saaes nogle dyr, men det blev regn saa de gjik ned. Vi fik 3 dyr. alt vel L.S.

Til tirsdag middag den 25de juni 1918 vi gaar med sagte fart vestover og er inde i isen etpar steder men der er ingen fangst at se Om morgenen kommer det taake. alt vel L.S.

Til onsdag middag den 26de juni 1918 I dag er det tet taake med regn saa vi legger os stille inde i en bugt, vi er fremdeles sammen med Jopeter. Alt vel L.S.

Til torsdag middag den 27de juni 1918 I dag gaar vi ind i isen, den er bra slak og vi faar oss 7 dyr. Taaken vedvarer fremdeles saa vi legger os stille i et flak, vinden er N Wlig alt vel. L.S

Til fredag middag den 28de juni 1918 Taaken ved varer til idagmorges kl 8 den letter da og vi begynder at gaa indover paa Noren. Alt vel LS.

Til lørdag middag den 29de juni 1918 Vi ser en del fangst inde i isen men den blir saa tet at vi kan ikke komme ind vi gaar ut igjen og gaar ostover vi fik 9 dyr. alt vel L.S.

Til søndag middag den 30te juni 1918 vi gaar ostover sammens med Aarvak og Signalhorn Det er svær dønning av SW med NOstlig vindkjøle. Kl 3 fmd blir det tet taake saa vi legger os stille. Alt vel L.S.

Til mandag middag den 1ste juli 1918 Taaken vedvarer fremdeles Utpaa formiddagen begynder vi at gaa indover paa Noren. Vinden er Vestlig alt vel L.S.

Til tirsdag middag den 2den juli 1918. I dag letter taaken vi kommer ind i isen. God del fangst og isen er bra slak. Det begynder at friske med vind fra Nord vinden øker til kuling saa man maa legge fast i et flak vi har faaet 290 dyr alt vel L.S.

Til onsdag middag den 3je juli 1918 I dag løier vinden lit saa man siger indover paa NOsten. Det blir tet saa vi maa stoppe og legge os stille i et flak vi spekke ifra os den forige fangst. Man ser en del fangst men det er aldeles tet alt vel L.S.

Til torsdag middag den 4de juli 1918. Vi er fast fremdeles Det er fint veir med vindstille. Alt Vel. L.S.

Til fredag middag den 5te juli 1918 Kl. 1 fmd begyndte isen at skrue sammen, saa baugen blev ca. 2 fot opskruet Kl. 3 slakket isen op. Men kl. 5 fmd. Begyndte isen igjen at skrue saa skuten gled over en isfot og blev kranget over til bagbord. Et øieblik senere blev bagbord side indklemt saa skibet begyndte at bli lek. Alle lenser blev sat til og dækspumpene gjik uopholdelig, men lekasjen blev saa stor at det straks slukker fyren og vandet steg uopstanselig. Vi gik nu i gang med at bjerge mest mulig, da jeg ansaa at skibet vilde synke. Der blev bjerget provianten, alle seil, fangstbaaterne, geværer og en del amunition. Kl. 8 samme dags morgen sank skibet.

Jeg, med det øvrige mandskap 11 mand, tilliksmed de bjergede gjenstande fik placering om bord i Løftingen, Aarvak og Signalhorn som samme dag laa fast i isen i nærheten.

LitteraturIsflaket, fleire utgåver. Johan Ottesen: Ishavsskuter I I Polarisens Makt, Ishavsmuseet Skuter av tre - Mannskap av jern, Ishavsmuseet